Image
Et solouheld lørdag klokken 21.07 på Vidkærvej nord for Nr. Vissing kostede en 21-årig mand fra Hjørring livet.
Personbilen kørte i sydlig retning da føreren kort efter viadukten under motorvejen mistede herredømmet over køretøjet og blev slynget ud af bilen.
Manden blev overført til Skejby sygehus men afgik ved døden. En 18-årig kvinde fra Skanderborg var passager i bilen. Hun kom ikke alvorligt til skade, men var naturligvis meget rystet.
En bilinspektør foretog undersøgelser på ulykkesstedet. Der var meget vand på kørebanen så akvaplaning kan være årsagen til uheldet.