Tre gange Laura blev hædret ved opvisning

Image
Tre gange Laura blev hædret ved opvisning
Gymnastik-opvisning i Galten-hallen. Foto: Michael Jensen
800 tilskuere og et væld af gymnaster havde en fest i søndags, da Galten FS Gymnastik afholdt forårsopvisning i Galten-hallen.
For tre af de frivillige i gymnastikafdelingen blev dagen ekstra mindeværdig, da de i fællesskab modtog klubbens hæder som 'Årets frivillige'.
»Vi kunne ikke vælge da de alle er en fantastisk kapacitet i vores forening,« siger Tanja Kulas fra gymnastikafdelingen om baggrunden for at hædre tre gange Laura; Laura Majgaard, Laura Skov og Laura Kulas - alle børn af instruktører.
»De er alle 15 år og har været hjælpe instruktør/instruktør siden de var 10 år. De sidste to år har de selv haft hold. Laura Majgaard og Laura Skov har haft dansehold. Laura Kulas har haft puslinge- og springhold. De er altid villige til at give en hånd med når vi mangler,« siger Tanja Kulas
50 år som instruktør
Der var ligeledes hæder til to mere modne lederskikkelser.
Karen Greve, der er instruktør på m/k-holdet, blev hyldet for sit 25 års jubilæum i GFS og 40 år som instruktør.
Ellen Mikkelsen, der er instruktør på 'hold dig i svin' og fitnessinstruktør har intet mindre end 50 års jubilæum som instruktør.
Se flere billeder i Galten Folkeblad 28. marts 2017
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block